Hurtigsøgning

Transport rundt i området
Fra havnepladsen i Amalfi udgår der jævnligt busser til hele området. Kystbyerne mellem Salerno og Napoli er desuden betjent af mange daglige bådforbindelser.
 
Strande
Vores rejseleder laver hver sæson en aftale om specielle priser på leje af liggestole og parasoller på en af Amalfis private badestrande. Pris for 2 liggestole og en parasol ca. 75 kr. pr. dag.
 
Mad og drikke
Vin på restaurant i Italien er billig i forhold til Danmark. En pizza i Amalfi by kan fås fra 55 kr., og en to retters menu fra ca. 120 kr.
 
Kultur

Ravello (ca. 5 min. i bus fra Scala) har hele sæsonen en lang række klassiske koncerter.
 
Betaling
Der kan betales med de store anerkendte kreditkort i de fleste større butikker og supermarkeder. Mindre butikker og taxier ønsker normalt at man betaler med Euro.
 
Børn
Det kan være svært at komme rundt i de forskellige byer på kysten med klapvogn pga. manglende fortove, mange trapper og stejle gader.
 
Handicapegnet
Amalfikysten er generelt ikke specielt egnet for kørestole og gangbesværede, men visse hoteller tilbyder dog værelser med handicap-faciliteter (spørg venligst på bureauet).
 
Gennemsnitstemperatur

                   Dag     Nat
maj              22       14
juni              26       18
juli               29       20
august          29       20
september     26       18
oktober         22       14

    Pakkerejser