Hurtigsøgning

GO-TO-ITALY tilbyder kortere (fra 2 nætter) og længere ophold i romerske lejligheder beliggende i gangafstand til alle de seværdigheder og hyggelige kvarterer, som byen er så rig på. Ofte vil det være en del billigere at vælge en lejlighed fremfor et hotelværelse - specielt hvis opholdet i byen er på mere end 3 dage.

Oplev dit eget kvarter

Et ferieophold i ”egen” lejlighed i Rom giver mulighed for at gå på indkøb, ikke bare i de fine butikker, men også på det lokale marked, hvoraf der stadig findes mange rundt om i byen. Det betyder ikke, at man skal snyde sig selv for den oplevelse, det er at gå ud og spise en gang imellem, f. eks. på en af de lokale restauranter i nærområdet. Når man på denne måde har taget sit kvarter i besiddelse, er man godt rustet til at møde resten af byen - så meget man nu kan nå.

Lejligheder i den gamle bydel
Hovedparten af vores romerske lejligheder ligger i området som udgør det romerne selv kalder "Centro Storico" - det historiske centrum med seværdigheder som Piazza Navona, Pantheon og den Spanske Trappe indenfor kort rækkevidde. Her er der garanti for en autentisk oplevelse af bylivet i et romersk kvarter med masser små trattoria'er, enoteche (vinbarer) og kaffebarer. Der er desuden flere lejligheder i det gamle folkelige kvarter, Trastevere, som ligger lidt væk fra de traditionelle turistområder og byder på smalle gyder, små pladser og ikke mindst en rigdom af gode restauranter og caféer.

 
Borgo Pio – et ægte romersk kvarter
Mellem Tiberen og Peterskirken ligger et stykke ægte Rom som kun få kender. Borgo Pio kvarteret er med sine smalle brolagte gader, lokale restauranter og en ægte folkelig kultur, et sjældent og spændende bekendtskab for den som vil væk fra de store turistkvarterer, og samtidig bo centralt hvor romerne selv lever. go2italy kan tilbyde flere dejlige lejligheder af forskellig størrelse i dette meget charmerende traditionelle romerske kvarter.

 

 

    Pakkerejser